Frede Damgaard har siden 1974 beskæftiget sig på fuld tid med alternativ behandling, og har haft særlig fokus på kostens betydning for menneskets velbefindende.
Frede Damgaard er uddannet DET Ernæringsterapeut, Biopat/ Naturopath samt phytoterapeut / urteterapeut.
Frede Damgaard er foredragsholder og underviser på skoler og uddannelsescentre både i Danmark og i det øvrige skandinavien.
Frede Damgaard er ligeledes en kendt foredragsholder og underviser om helse og sundhed, sund kost og ernæringsterapi siden 1974 i Danmark, Norge og Sverige.
Specielt for helsekostbranchens grunduddannelse i Danmark og Norge samt Matas, Heilpraktikere, Biopater/ Naturopather, Zoneterapeuter, Kinesiologer, Kosmeteloger og Phytoterapeuter samt afholder foredrag for brugere og interesserede af helsekost.
Frede Damgaard er forfatter til en del hæfter og bøger om helse.
Frede Damgaard er, af mange nævnt som, en af de første- og største pionerer indenfor helsebranchens i Danmark, og fortsat er han opdateret med ny viden fra forskning og kurser i ind- og udland.
Tidligere har Frede Damgaard været skribent og redaktør for diverse helseblade, hvor mange læsere er blevet hjulpet gennem gode råd og hans viden omkring sund kost og levevis. Efterfølgende har Frede Damgaard arbejdet på flere Klinikker, hvor han ud fra en irisanalyse, Vega-test og den opsamlede erfaring, hjælper og vejleder klienter til et sundere liv. Egentlig er ernæringsterapeut, phytoterapeut og biopat/ Naturopath, Frede Damgaard uddannet keramiker. Indgangen til den alternative branche skyldes faktisk en dramatisk bilulykke, som han blev impliceret i omkring 1972, og har siden 1974 beskæftigetet sig med alternativ behandling.
“Jeg lå bevidstløs i godt seks døgn. Da jeg vågnede op til livet, var det til en hverdag med smerter i ryggen, konstant hovedpine og meget lysfølsomme øjne. Jeg fik bl.a. store doser smertestillende medicin, epilepsi medicin m.m. – hvilket blandt andet gav mig mange fordøjelsesproblemer”
Frede var dengang først i tyverne. Tilbage i 70’erne var de alternative muligheder ret begrænsede, så Frede Damgaard besluttede sig for, selv at sætte sig ind i tingene. Han fornemmede at medicinen ikke var godt for hans krop, der måtte være en mere naturlig vej til helbredelse – eller hjælp til dette – og derfor satte han sig for at finde vejen dertil.
Han gik i helsekostforretninger, opsøgte behandlere og læste bunker af litteratur. Specielt læren om kost, vitaminer og mineraler fascinerede ham. Han omlagde kostvanerne, spiste mange grøntsager, drak masser af urtete og fik rettet op på vitamin- og mineralbalancen. Rygsmerterne forsvandt tildels – det samme gjorde hovedpinen og de andre gener. På baggrund af egne erfaringer har Frede Damgaard igennem mange år beskæftiget sig på fuldtid med alternativ- eller komplementær behandler, og haft særlig fokus på kosten- og urternes betydning for menneskers velbefindende.
“Hvad der rent kostmæssig er godt for den ene, er nødvendigvis ikke godt for den anden. Generelt spiser vi for lidt frugt, grønt og fuldkornsprodukter. Mange sygdomme og skavanker kan helbredes via kosten. For at få et overblik over, hvad der er godt for det enkelte menneske, bruger jeg irisanalysen som mit foretrukne analyse/ diagnoseredskab. Øjnene afspejler hele menneskets helbredstilstand – og er en god hjælp til at finde frem til hvad der kan gøres, for at finde den bedste balance. “
Frede Damgaard fortæller at øjet kan afsløre hvordan du har det både fysisk og mentalt. Ud fra denne analyse snakker Frede Damgaard med klienten. Han sammensætter der ud fra en kostplan, og henviser til særlige urtepræparater – og vejleder generelt om sund levevis.
“Folk skal selv tage ansvar for deres eget liv og helbred. De skal selv være aktive. Jeg skriver en seddel med de naturpræparater, klienten mangler og kan have gavn af, men jeg forhandler ikke selv produkterne. Mine klienter skal ikke tro, at jeg er i lommen på diverse helseproducenter, og de skal selv på apoteket, i Matas eller helsekostforretninger for at købe ind”
Frede Damgaard er uddannet DET Ernæringsterapeut, Biopat/ Naturopath & phytoterapeut/urteterapeut. Ud fra dette, vejleder i: Biopati/ Naturopathi, Ernæringsterapi – herunder fedtsyre-, vitamin- og mineralterapi samt Phytoterapi / urteterapi, homøopati. Til dette bruges: Iris-analyse, vega-test, spørgeskemaer, urin-test og alternative- evt. lægelige diagnoser.
Dette får klieneten med sig fra klinikken:
En kostplan med supplerende tilskud af vitaminer, mineraler, urter og homøopati. Dette skrives i et hæfte med andre oplysninger om kost, vitaminer, mineraler, urter samt opskrifter.
Frede Damgaard
Kostvejleder og RAB registreret Ernæringsterapeut, Phytoterapeut og Biopat/Naturopath.
RAB – står for Registreret Alternativ Behandler
RAB er en forkortelse for Registreret Alternativ Behandler. Det er en ny
beskyttet titel der kun må bruges af behandlere der lever op til
lovgivningens krav om bl.a. uddannelse, etik og god klinisk praksis.
Pga. EU’s nye Persondataforordning GDPR – af 25. maj 2018, må jeg ikke, på mail forholde mig til konkrete sundheds udfordringer og helbreds oplysninger samt spørgsmål derom.
Derfor skal jeg gøre dig opmærksom på, at du selv er dataansvarlig for de oplysninger, du sender på mail til mig, som jeg ikke må svare på. Jeg anbefaler derfor, at du venter med at angive egne helbredsoplysninger til din konsultation her på klinikken. Således at du ikke på mail, sender kopi af journaldata – eks. blodprøver, billeder og/ eller lægelige testsvar – dette medbringes til konsultationen.
Det gennemgår vi på klinikken når vi ses.
Her kan jeg oplyse, at jeg opbevarer personfølsomme data i henhold til lovgivning om denne ordning, som forelagt af Datatilsynet.
De oplysninger der registreres og gemmes, vil konkret være oplysning om behandlingstype og varighed samt hvilke specifikke forhold, der er indgået i eller andet der kan være relevante for fremtidige behandlinger.