Hvad er glutensensitivitet

Hvad er glutensensitivitet, og hvordan adskiller det sig fra cøliaki?

Jeg møder ofte mennesker, som har det dårligt efter at have spist brød, pasta eller andre glutenholdige fødevarer – men som hverken har fået diagnosen cøliaki eller allergi. De står frustrerede tilbage, for deres symptomer er virkelige, men blodprøver og lægebesøg giver ingen klare svar. Det er her, begrebet glutensensitivitet kommer ind i billedet.

Glutensensitivitet er ikke det samme som cøliaki, selvom symptomerne godt kan ligne hinanden. Ved cøliaki taler vi om en autoimmun sygdom, hvor kroppens eget immunforsvar angriber tyndtarmens slimhinde, når man indtager gluten. Det kan man teste for gennem blodprøver og vævsprøver. Glutensensitivitet er derimod en mere skjult og kompleks tilstand, hvor kroppen reagerer med irritation – men uden at der er tale om en autoimmun proces.

Når kroppen siger fra – uden at laboratoriet gør

Jeg har set, hvordan nogle mennesker udvikler symptomer som oppustethed, træthed, hovedpine eller hudproblemer, blot få timer efter at have spist glutenholdig mad. Men deres blodprøver er “fine”. Det er ikke, fordi deres krop ikke reagerer – men fordi reaktionen ikke passer ind i de gængse målemetoder. Her taler vi om en form for fødevarefølsomhed eller sensitivitet, som ikke handler om allergi eller intolerance i klassisk forstand.

Man kan forestille sig slimhinden i tarmen som et lag af hud indvendigt – hvis du gentagne gange skrubber den med noget, der irriterer, så bliver den rød, øm og i værste fald “utæt”. Det kalder vi leaky gut. Og det kan ske, uden at du nødvendigvis bliver syg i traditionel forstand – men alligevel føler dig uoplagt, drænet og ude af balance.

Frede Damgaard
Ernæringsterapeut DET, Phytoterapeut, Biopat/Naturopath IBM

Har du brug for vejledning? Du er velkommen til at kontakte mig på 30 28 06 97 eller sende en besked via kontaktformularen.

Symptomerne viser sig forskelligt fra person til person

Det fascinerende – og udfordrende – ved glutensensitivitet er, hvor forskelligt det kan vise sig. Hos nogle sidder det i maven, hos andre i hovedet. Jeg har mødt mennesker med alt fra:

• Uforklarlig træthed
• Koncentrationsbesvær
• Hovedpine og migræne
• Oppustethed og mavesmerter
• Hududslæt eller kløe

Fællesnævneren er, at der er en sammenhæng mellem, hvad man spiser, og hvordan man har det. Det kræver tålmodighed og nysgerrighed at finde ud af, hvad kroppen egentlig prøver at fortælle.

Symptomer på glutensensitivitet: Fra tarmgener til træthed

Når man har arbejdet med mennesker og kost i så mange år som jeg har, lærer man hurtigt, at kroppen taler til os – hvis vi lytter. Glutensensitivitet er netop sådan en tilstand, hvor kroppen forsøger at sende signaler, men hvor symptomerne ofte bliver overset, fordi de er diffuse eller varierer fra person til person.

Nogle mærker det tydeligt i tarmen: uro, oppustethed, vekslende afføring eller en mave, der aldrig rigtig falder til ro. Andre mærker det i hovedet: træthed, svimmelhed, migræne eller en følelse af at være “ude af sig selv”. Der er også dem, hvor huden reagerer – med kløe, eksem eller rødme. Og så er der dem, som bare føler sig trætte, uoplagte og uden energi – selvom de “ikke fejler noget”.

Når det ikke kan måles – men stadig mærkes

Det svære ved glutensensitivitet er, at det sjældent kan måles med en blodprøve. Du kan få at vide, at alt ser normalt ud – men stadig have det skidt. Jeg plejer at sige, at du ikke er hysterisk, du er følsom – og det skal tages alvorligt.

De typiske symptomer jeg ser hos klienter er:

• Mavegener: oppustethed, luft i tarmen, løs eller hård afføring
• Energiforladthed: du vågner ikke udhvilet, eller bliver hurtigt drænet
• Hovedpine og “hjernetåge”: svært ved at tænke klart, koncentrere sig
• Hudreaktioner: kløe, tør hud, rødme, eksem
• Uro i kroppen: spændinger, indre rastløshed eller følelsen af at være “overstimuleret”

Det vigtige er ikke nødvendigvis, hvilke symptomer du har – men hvornår de opstår. Hvis du kan genkende et mønster i forhold til, hvad du spiser og hvordan du har det, er det værd at undersøge nærmere.

Du behøver ikke finde ud af det alene

Jeg arbejder dagligt med mennesker, der oplever disse signaler fra kroppen – og som har været rundt i systemet uden at blive mødt. Hos mig går vi i dybden med sammenhængene og finder ud af, hvilke fødevarer og vaner der kan være med til at belaste din tarm og dit nervesystem. Det gør vi med respekt for, at ingen krop er ens, og at der ikke findes én løsning, der passer til alle.

Hvis du genkender dig selv i nogle af de symptomer, jeg har beskrevet her, så er det en god idé at få professionel vejledning. I klinikken tilbyder jeg individuel kostrådgivning og en grundig gennemgang af de mønstre, der kan være på spil i din krop.

Frede Damgaard
Ernæringsterapeut DET, Phytoterapeut, Biopat/Naturopath IBM

Har du brug for vejledning? Du er velkommen til at kontakte mig på 30 28 06 97 eller sende en besked via kontaktformularen.

Hvad sker der i kroppen? Immunforsvar, slimhinder og leaky gut

Når kroppen reagerer med glutensensitivitet, er det ofte et tegn på, at tarmen – og særligt slimhinden – er blevet overbelastet over tid. Mange forestiller sig tarmen som en simpel fordøjelseskanal, men den er faktisk et af kroppens mest avancerede og følsomme systemer. Tarmen er dækket af en fin slimhinde, som både skal optage næring og beskytte os mod uønskede stoffer. Den spiller en central rolle i både immunforsvar og nervesystem.

Sandpapirseffekten – når tarmen bliver sårbar

Jeg plejer at kalde det en slags “sandpapirseffekt”. Forestil dig, at du igen og igen udsætter slimhinden for noget, den ikke bryder sig om – som for eksempel gluten, visse tilsætningsstoffer, dårlige fedtstoffer eller en kost med meget sukker og stivelse. Det slider. Og på et tidspunkt bliver slimhinden rød, irriteret og – i værste fald – utæt.

Denne tilstand kalder vi populært for leaky gut eller på dansk: utæt tarm. Når slimhinden ikke længere er tæt, begynder der at sive stoffer over i blodbanen, som normalt burde være blevet i tarmen. Det kan være ufordøjede proteiner, toksiner og noget, vi kalder lipopolysaccharider (LPS) – affaldsstoffer fra visse bakterier i tarmen, som ved forstyrret balance kan trænge ind i kroppen og aktivere immunsystemet.

Når immunforsvaret arbejder i kulissen

Lipopolysaccharider er særligt problematiske, fordi de kan skabe lavgradig betændelse i kroppen – uden at vi nødvendigvis føler os “syge”. I stedet oplever mange:

• Uforklarlig træthed
• Ømhed i kroppen
• Hudreaktioner
• Koncentrationsbesvær
• Følelsen af at være “på overarbejde”

Immunsystemet går stille og roligt i gang med at håndtere de uønskede stoffer, og det kan mærkes – men det kan sjældent måles ved en almindelig blodprøve. Det gør det svært for mange at blive taget alvorligt, selvom deres krop tydeligt reagerer.

En kompleks mekanisme – ikke et quick-fix

Det er vigtigt at forstå, at glutensensitivitet ikke bare handler om maven. Det handler om et samspil mellem kost, slimhinder, tarmbakterier og immunforsvar. Derfor er det sjældent nok bare at fjerne én fødevare og forvente mirakler. Man skal i stedet se på helheden, tage kroppen alvorligt og skabe de rette betingelser for, at slimhinden kan hele og styrke sig selv igen.

I mit arbejde ser jeg ofte, hvordan selv små justeringer kan gøre en forskel, når de bliver gjort målrettet og med respekt for kroppens behov. Det er netop sådan noget, vi kan undersøge i fællesskab – hvis du mærker, at din krop prøver at fortælle dig noget.

Glutens rolle i tarmens økosystem og mikrobiom

Tarmen er langt mere end bare et fordøjelsesrør. Den er hjem for milliarder af bakterier – vores mikrobiom – som spiller en central rolle for alt fra immunforsvar til humør og energiniveau. Jeg plejer at sige, at tarmens mikrobiota er som en lille have: den skal næres, plejes og holdes i balance. Og her spiller kosten en afgørende rolle – ikke mindst glutenholdige fødevarer.

Gluten og den mikrobielle balance

Gluten i sig selv er et protein, men det indgår sjældent alene i vores kost. Det er en del af fødevarer, der også indeholder stivelse, kostfibre, gær, sukker og ofte tilsætningsstoffer. Når vi spiser disse fødevarer dagligt – ofte flere gange om dagen – påvirker det sammensætningen af vores tarmflora.

Nogle bakterier trives godt på raffinerede kulhydrater og stivelse, men de producerer også affaldsstoffer som lipopolysaccharider, som jeg tidligere har nævnt. Hvis de får for meget “brændstof”, kan de komme i overtal og skubbe balancen i den forkerte retning. Det kan medføre gas, oppustethed, inflammation og i nogle tilfælde bidrage til leaky gut.

Det handler ikke kun om gluten – men om kostens helhed

Et dansk forskningsprojekt har vist, at personer på en glutenfattig kost oplevede ændringer i tarmfloraen – og mindre oppustethed. Men da forskerne undersøgte det nærmere, fandt de, at det ikke nødvendigvis var fraværet af gluten, der gjorde forskellen, men snarere det, at kosten indeholdt andre typer fibre.

Det bekræfter noget, jeg har set i praksis gennem mange år: det handler ikke kun om at fjerne gluten. Det handler i lige så høj grad om, hvad man spiser i stedet. Mange får det langt bedre ved at indføre grøntsager, naturlige fibre, fermenterede fødevarer og sunde fedtstoffer – fødevarer som nærer de “gode” bakterier og fremmer en sund slimhinde.

Mikrofloraen spejler vores valg

Hvis vi konstant fodrer tarmen med raffineret mad, sukker, hvidt brød og industrielle kornprodukter, så ændrer vores mikroflora sig derefter. Det påvirker både vores fordøjelse, immunforsvar og mental klarhed. Hvis vi derimod begynder at støtte tarmen med nærende, naturlige fødevarer, kan balancen genoprettes – og mange mærker det på både mave, humør og energi.

Det er netop her, hvor kost og tarm hænger uløseligt sammen, og hvor det bliver relevant at stille spørgsmålet: Hvilken slags tarmbakterier vil jeg egentlig fodre?

Frede Damgaard
Ernæringsterapeut DET, Phytoterapeut, Biopat/Naturopath IBM

Har du brug for vejledning? Du er velkommen til at kontakte mig på 30 28 06 97 eller sende en besked via kontaktformularen.

Test for glutensensitivitet – hvad kan man måle?

En af de største udfordringer ved glutensensitivitet er, at der ikke findes en enkelt test, der entydigt kan give dig et ja eller nej. Mange mennesker får taget blodprøver for cøliaki, og når resultatet er negativt, får de at vide, at gluten ikke er problemet. Men det er ikke hele sandheden. Jeg har mødt utallige mennesker, der stadig reagerer – selv om de “ikke fejler noget”.

Når klassiske tests ikke slår ud

De fleste læger vil teste for cøliaki ved at måle specifikke antistoffer i blodet – og nogle gange også anbefale en biopsi af tyndtarmen. Det er en vigtig test, men den siger kun noget om, hvorvidt du har cøliaki. Hvis du har glutensensitivitet, vil disse tests typisk være helt normale. Derfor bliver mange gående med uafklarede symptomer, som både påvirker deres livskvalitet og selvforståelse.

Det er her, man må begynde at lytte til kroppen i stedet for blot at kigge på laboratorietallene.

Elimination – når kroppen selv bliver testen

Den mest brugte og mest meningsfulde tilgang i dag er det, vi kalder en eliminationstest. Det betyder ganske enkelt, at man i en periode på fire til otte uger undgår gluten og samtidig holder øje med kroppens reaktioner. Hvis symptomer som træthed, oppustethed, hovedpine eller hudproblemer forsvinder – og så vender tilbage, når gluten genindføres – er det et klart tegn på, at kroppen reagerer.

Det kræver struktur og opmærksomhed at gennemføre en sådan proces – og det er ikke altid let at gøre alene. I klinikken hjælper jeg med at tilrettelægge en individuel plan, så du kan finde ro og afklaring i en tryg ramme. Vi taler både om din kost, din historik og de reaktioner, du mærker – og sammen vurderer vi, hvad kroppen prøver at fortælle dig.

Supplerende værktøjer

I nogle tilfælde kan det også give mening at supplere med fødevaretests, mikrobiomanalyser eller afføringsprøver, hvor vi ser på betændelsesmarkører og slimhindens immunrespons. Men disse værktøjer er aldrig hele svaret. De skal altid tolkes i lyset af dine symptomer, din livsstil og dine oplevelser.

Min erfaring er, at kroppen sjældent lyver. Den reagerer måske på en måde, som ikke kan måles med de gængse metoder – men den reagerer ikke uden grund. Og den viden kan vi bruge til at finde en vej videre.

Hvilke fødevarer skaber irritation? Gluten, mejeri og natskygge

Når vi taler om glutensensitivitet, er det vigtigt at forstå, at kroppen sjældent reagerer isoleret på én ting. I min praksis ser jeg ofte, at følsomheden ikke kun handler om gluten, men om en kombination af belastende fødevarer – og hvordan de påvirker slimhinden i tarmen over tid. Det er lidt ligesom at dryppe på samme sted igen og igen: før eller siden bliver det ømt.

Glutenholdige kornprodukter

Gluten findes især i hvede, rug og byg. Disse kornsorter er en fast del af den moderne kost – vi får dem i brød, pasta, morgenmadsprodukter og bagværk. For nogle mennesker er problemet ikke nødvendigvis selve glutenproteinet, men hele pakken: det raffinerede mel, tilsætningsstofferne, de hurtige kulhydrater og mangel på fibre.

Når man spiser disse produkter ofte, ser jeg mange udvikle symptomer som:

• Oppustethed
• Luft i maven
• Øget træthed efter måltider
• Hudproblemer
• Uro eller nedtrykthed

Det kan være tegn på, at kroppen ikke trives med den belastning – og at slimhinden i tarmen har brug for en pause.

Mælkeprodukter – især dem med meget kasein

Mange personer med glutensensitivitet reagerer også på mælk – særligt på proteinet kasein, som kan virke slimdannende og irriterende for nogle. Mejeriprodukter er ofte en del af samme kostmønster som glutenholdige korn: hurtige, praktiske og tunge at fordøje.

Hos nogle er det kun sødmælk, ost og smør, der skaber problemer. Hos andre er det hele spekteret. Det er ikke noget, man kan afgøre på forhånd – man er nødt til at mærke efter, hvordan kroppen reagerer, når man fjerner det i en periode.

Natskyggefamilien – en ofte overset belastning

Fødevaregruppen natskygge omfatter blandt andet:

• Tomat
• Kartoffel
• Peberfrugt
• Aubergine
• Chili

Disse planter indeholder naturlige stoffer (alkaloider), som kan være hårde ved slimhinden – især hvis tarmen allerede er i ubalance. Jeg har mødt mange mennesker, som ikke vidste, at de reagerede på tomat eller peberfrugt, før de fjernede det i en periode. Og bagefter oplevede en bemærkelsesværdig lettelse i mave, hud og led.

Det handler om samlet belastning

Når vi bliver ved med at spise noget, der irriterer slimhinden – selv i små mængder – så opstår der en gradvis overbelastning. Ikke nødvendigvis en allergisk reaktion, men en følsomhed. Det er netop dét, vi kalder sensitivitet.

Jeg arbejder med at finde frem til de mønstre og fødevarer, der ikke er tydelige ved første øjekast. Det kræver ikke en hård kur eller store afsavn – men en klog og nænsom tilgang, hvor man giver kroppen lov til at komme til orde.

Hvordan man kan spise antiinflammatorisk og glutenfrit i praksis

Når jeg taler med klienter om at leve glutenfrit og mere antiinflammatorisk, er det vigtigt for mig at understrege én ting: Det handler ikke om at leve stramt og asketisk, men om at støtte kroppen med mad, den kan samarbejde med. Kost skal være glæde, nydelse og næring – ikke kontrol og frygt.

Glutenfri betyder ikke nødvendigvis sund

En klassisk fejl mange begår, når de fjerner gluten, er at erstatte hvedebrød med glutenfri boller, kager og færdigprodukter, der ofte er lige så forarbejdede – og nogle gange endnu mere. De kan være lavet af stivelsesrige blandinger som majsmel, kartoffelmel og rismel, som ikke gavner tarmens mikrobiom. Så man kommer nemt til at bytte én belastning ud med en anden.

Jeg anbefaler i stedet at gå tilbage til de enkle, nærende råvarer:

• Grøntsager i alle farver – især grove grøntsager uden for natskyggefamilien
• Gode fedtstoffer – som olivenolie, kokosolie, avokado og mandler (hvis de tåles)
• Rene proteinkilder – som økologisk fisk, kylling, bælgfrugter og æg (ved god tolerance)
• Fermenterede fødevarer – som surkål, kimchi og kefir, der understøtter tarmens flora
• Glutenfrie korn i naturlig form – som quinoa, hirse, boghvede og fuldkornsris

Når kosten bliver en støtte – ikke en byrde

En antiinflammatorisk tilgang til mad handler ikke kun om at undgå bestemte fødevarer. Det handler også om at få de rette byggesten ind, så kroppen kan hele og skabe ro indefra. Jeg ser ofte, at når folk begynder at spise mere grønt, flere gode fedtstoffer og færre forarbejdede produkter, så falder kroppen til ro. Fordøjelsen bliver lettere, energien stiger – og humøret følger med.

Det vigtige er, at man ikke føler sig begrænset, men støttet. Derfor hjælper jeg med at tilpasse kosten til den enkeltes behov, rytme og livsstil. Det handler ikke om perfektion, men om balance.

Små skridt – store forandringer

For mange kan det føles uoverskueligt at lægge kosten om. Det forstår jeg godt. Men jeg ser igen og igen, hvordan små justeringer gør en stor forskel. Man behøver ikke vende hele køkkenet på hovedet fra dag ét. Man kan starte med at fjerne de største irritanter og tilføje flere af de fødevarer, kroppen trives med.

Og netop i den proces – hvor man bliver nysgerrig på, hvad kroppen fortæller – ligger der en enorm styrke.

Frede Damgaard
Ernæringsterapeut DET, Phytoterapeut, Biopat/Naturopath IBM

Har du brug for vejledning? Du er velkommen til at kontakte mig på 30 28 06 97 eller sende en besked via kontaktformularen.

Glutensensitivitet hos børn og unge – særlige hensyn

Når jeg møder forældre i klinikken, som er bekymrede for deres børns fordøjelse, adfærd eller energi, begynder vi altid med at kigge på kosten. Mange bliver overraskede, når de opdager, at børns reaktioner på mad – herunder gluten – ikke nødvendigvis ligner de voksnes. Børn viser ofte deres ubalance på andre måder, og det kræver, at vi ser mere helhedsorienteret på deres trivsel.

Tarmens signaler viser sig forskelligt hos børn

Hos nogle børn viser glutensensitivitet sig som klassiske mavesymptomer: oppustethed, løs afføring, smerter eller dårlig appetit. Men hos mange er symptomerne mere skjulte – og netop dét gør det svært at opdage.

Tegn jeg ofte ser hos børn med følsomhed overfor gluten eller visse fødevarer:

• Uro i kroppen – både fysisk og mentalt
• Træthed og koncentrationsbesvær i skolen
• Humørsvingninger eller øget irritation
• Hududslæt, kløe eller tørre pletter
• Hyppige forkølelser eller infektioner

Disse symptomer bliver let tilskrevet “børneadfærd”, vokseværk eller travl hverdag – men det er værd at lytte til dem. Jeg oplever ofte, at enkle kostændringer kan give en bemærkelsesværdig forbedring i barnets hverdag og velvære.

Skolemad og dagligdagens udfordringer

Mange børn spiser størstedelen af deres mad uden for hjemmet – i skolen, institutionen eller på farten. Her kan det være svært at styre, hvad de får, især når det handler om glutenholdige produkter som brød, kiks, pasta og færdigretter. Det kræver både planlægning og forståelse fra omgivelserne at støtte et barn med tarmfølsomhed.

Jeg hjælper forældre med at finde realistiske løsninger – ikke ekstreme diæter – men små justeringer, der fungerer i en travl hverdag. Det kan være glutenfrie alternativer i madpakken, naturlige snacks og ideer til at gøre antiinflammatorisk kost attraktiv og enkel for hele familien.

Det vigtigste: at blive taget alvorligt

Børn mærker, når noget ikke føles godt i kroppen – også selvom de ikke kan sætte ord på det. Når vi som voksne lytter og tager deres signaler alvorligt, viser vi dem, at deres krop er værd at forstå og tage hånd om. Det er en vigtig læring, de kan tage med sig videre i livet.

Hvis du har mistanke om, at dit barn reagerer på gluten eller andre fødevarer, kan det være en god idé at få det vurderet i trygge rammer – med fokus på barnets behov, og ikke blot standardløsninger.

Klinisk erfaring: Hvordan jeg arbejder med glutensensitivitet

Gennem mange års arbejde som ernæringsterapeut og kostvejleder har jeg mødt hundredvis af mennesker, der kæmper med symptomer, de ikke kan finde forklaringen på. De har været rundt i systemet, fået at vide at “der ikke er noget at finde” – og alligevel har de det skidt. Her begynder min tilgang.

Jeg ser ikke kun på testresultater, men på det samlede billede: kost, livsstil, søvn, stress, fordøjelse og kropslige signaler. For mig er glutensensitivitet ikke en diagnose, men et mønster. Et signal fra kroppen, der siger, at noget skal justeres – ikke nødvendigvis fjernes for altid, men forstås.

Samtalen som udgangspunkt

Når du kommer til mig, starter vi altid med en grundig samtale. Vi taler om dine symptomer, din historik, din hverdag og dine oplevelser med mad. Jeg spørger ikke kun ind til gluten, men også til mælkeprodukter, sukker, tilsætningsstoffer og dit generelle madmønster. Alt sammen for at finde ud af, hvor belastningen ligger, og hvordan vi bedst støtter kroppen.

Ofte laver vi en elimineringsplan – hvor du i en periode udelukker visse fødevarer, og mærker efter hvad kroppen fortæller. Det er ikke en kur, men et redskab til at få indsigt og bevidsthed. Mange oplever, at de efter få uger mærker en markant forskel – i fordøjelse, energi og mental klarhed.

En nænsom tilgang – skræddersyet til dig

Jeg arbejder aldrig med standardplaner. Hver person er forskellig, og det er vigtigt for mig, at du føler dig mødt og forstået. Nogle har brug for at tage det i små skridt, andre er klar til større ændringer. Det handler ikke om at være perfekt – men om at skabe en realistisk vej, hvor du lærer at forstå din egen krop og dens signaler.

Det er også vigtigt at sige, at jeg ikke lover hurtige løsninger. Men jeg tilbyder min erfaring, min viden og min støtte til at hjælpe dig med at finde din vej – i et trygt og respektfuldt rum.

Hvis du mærker, at der er noget ved din kost, som kroppen ikke trives med, så er du altid velkommen til at tage kontakt. Jeg hjælper dig gerne med at få klarhed og ro – ét skridt ad gangen.

Glutensensitivitet – Samlet oversigt over de vigtigste indsigter

Når jeg ser tilbage på de mange mennesker, jeg har mødt med symptomer relateret til gluten, går én ting igen: kroppen fortæller os langt mere, end vi nogle gange tør tro på. Glutensensitivitet handler ikke kun om fordøjelse – det handler om hele kroppen. Og det handler om at tage signalerne alvorligt, selv når testene siger “alt ser normalt ud”.

Her er nogle af de centrale indsigter, jeg håber, du tager med dig:

• Glutensensitivitet er en reel tilstand, selvom den ikke kan diagnosticeres med en enkelt test.
• Symptomerne er mangeartede og kan involvere både fordøjelse, hud, energi, humør og koncentration.
• Leaky gut og slimhindeirritation er ofte med i billedet – det handler om en tarm, der er blevet overbelastet over tid.
• Kostens helhed er afgørende – det handler ikke kun om at fjerne gluten, men om at støtte kroppen med nærende, uforarbejdede fødevarer.
• Fødevarebelastninger kan være komplekse og involvere både gluten, mejeri, sukker, natskygge og andre elementer.
• Børn og unge reagerer ofte anderledes end voksne – og deres signaler skal tages alvorligt.
• Vejledning gør en forskel – det kan være svært at finde hoved og hale i symptomer og kostmønstre alene.

Hvis du genkender noget af dig selv i dette, så ved du nu, at du ikke er alene – og at der er en vej frem. Du behøver ikke have alle svar på forhånd. Det vigtigste er at begynde at stille spørgsmål – og at tage kroppen alvorligt.

Det er netop der, jeg kan hjælpe dig videre.

Frede Damgaard
Ernæringsterapeut DET, Phytoterapeut, Biopat/Naturopath IBM

Har du brug for vejledning? Du er velkommen til at kontakte mig på 30 28 06 97 eller sende en besked via kontaktformularen.

Frede Damgaard

Jeg har siden 1974 beskæftiget sig på fuld tid med alternativ behandling, og har haft særlig fokus på kostens betydning for menneskets velbefindende.