Frede Damgaard om Ernæring og fødevare reaktioner

Af

Hvordan vi kan forstå og håndtere fødevareallergier og intolerancer

I dagens samfund er der stadig flere, der oplever problemer med fødevareallergier og -intolerancer, og som ernæringsterapeut og kostvejleder ser jeg ofte mennesker, der kæmper med fordøjelsesproblemer, hududslæt, træthed og andre symptomer, der kan skyldes fødevare reaktioner. Fødevarer påvirker ikke kun vores energi og velvære, men kan også skabe en række problemer, hvis vores krop reagerer negativt på bestemte fødevarer.

I denne artikel dykker vi ned i, hvad fødevareallergier og -intolerancer er, hvordan man kan identificere dem, og hvordan man kan tilpasse sin kost for at minimere gener og støtte kroppens sundhed. Jeg vil forklare de mest almindelige fødevare reaktioner som gluten- og laktoseintolerance, betydningen af allergitest og blodprøver, og hvorfor immunreaktioner kan være komplekse at forstå og håndtere.

Hvad er fødevareallergier og fødevareintolerancer?

Det er vigtigt at skelne mellem fødevareallergier og fødevareintolerancer, da de påvirker kroppen på forskellige måder og kræver forskellige tilgange.

  • Fødevareallergi: En fødevareallergi er en immunreaktion, hvor kroppens immunsystem fejlagtigt opfatter en fødevare som skadelig og frigiver antistoffer for at bekæmpe den. Dette kan føre til alvorlige symptomer som hævelse, åndedrætsbesvær og i ekstreme tilfælde anafylaktisk chok, hvilket kan være livstruende.
  • Fødevareintolerance: En fødevareintolerance er en reaktion på bestemte fødevarer, som ikke involverer immunsystemet, men ofte skyldes fordøjelsesproblemer. Symptomerne er typisk mildere og inkluderer fordøjelsesproblemer, oppustethed, hovedpine og træthed. Laktoseintolerance, hvor kroppen har svært ved at nedbryde mælkesukkeret laktose, er et godt eksempel på en fødevareintolerance.

Glutenallergi og glutenintolerance: Hvad er forskellen?

Gluten er et protein, der findes i hvede, rug og byg og bruges i en lang række fødevarer som brød, pasta, kager og mange forarbejdede fødevarer. Mange mennesker oplever reaktioner på gluten, men der er forskel på glutenallergi, cøliaki og glutenintolerance.

  1. Cøliaki: Cøliaki er en autoimmun sygdom, hvor kroppen reagerer på gluten ved at angribe tarmens slimhinde. Dette kan føre til beskadigelse af tarmen, nedsat næringsoptagelse og en række symptomer som diarré, træthed og vægttab. Cøliaki diagnosticeres ved blodprøver og en tarmbiopsi, og personer med cøliaki skal undgå gluten helt.
  2. Glutenintolerance (non-cøliaki glutenfølsomhed): Nogle mennesker oplever symptomer som oppustethed, mavesmerter og træthed efter at have spist glutenholdige fødevarer, men uden at have cøliaki eller en ægte allergi. Dette kaldes non-cøliaki glutenfølsomhed, og det er en intolerance, hvor man kan have gavn af at undgå gluten uden nødvendigvis at udelukke det 100%.
  3. Glutenallergi (hvedeallergi): En reel fødevareallergi over for hvede involverer en immunreaktion og kan føre til alvorlige symptomer som udslæt, åndedrætsproblemer og anafylaksi. Det er dog en relativt sjælden allergi sammenlignet med cøliaki og glutenintolerance.

Laktoseintolerance: Når kroppen ikke kan nedbryde laktose

Laktoseintolerance er en tilstand, hvor kroppen ikke kan fordøje laktose, et sukkerstof, der findes i mælk og mejeriprodukter. Dette skyldes mangel på enzymet laktase, som er nødvendigt for at nedbryde laktose i tarmen. Når laktosen ikke kan nedbrydes, kan det føre til symptomer som oppustethed, diarré, mavekramper og kvalme.

Laktoseintolerance er meget almindelig og påvirker en stor del af verdens befolkning. Mange mennesker kan dog tåle små mængder laktose eller finde alternativer som laktosefri mælk eller plantebaserede mælkeprodukter.

Allergitest og blodprøver: Hvordan finder man ud af, om man har en fødevareallergi eller -intolerance?

At identificere fødevareallergier og -intolerancer kan være en udfordring, da symptomerne ofte overlapper med andre tilstande og kan variere fra person til person. Allergitest og blodprøver kan være nyttige værktøjer, men det er vigtigt at forstå deres begrænsninger.

  1. Allergitest: Allergitest kan hjælpe med at identificere fødevareallergier ved at måle antistoffer mod bestemte fødevarer i blodet (IgE-antistoffer). Disse test kan bruges til at bekræfte en allergi, men de er ikke altid præcise, og falske positive kan forekomme.
  2. Blodprøver for IgG-antistoffer: Mange mennesker får foretaget blodprøver, der måler IgG-antistoffer for at teste for fødevareintolerancer. IgG-test bruges ofte som en indikator for, hvilke fødevarer der kan skabe problemer, men de er kontroversielle, da IgG-antistoffer ikke altid er en pålidelig markør for intolerance. IgG kan også afspejle, at man hyppigt indtager en bestemt fødevare uden nødvendigvis at reagere negativt på den.
  3. Udelukkelsesdiæt: En udelukkelsesdiæt er ofte den mest pålidelige metode til at identificere fødevareintolerancer. Ved gradvist at fjerne mistænkte fødevarer fra kosten og derefter genindføre dem én ad gangen kan man se, om symptomerne bedres eller forværres. Denne metode kræver tålmodighed, men den kan være meget effektiv til at identificere fødevareintolerancer.

Immunreaktioner: Hvordan reagerer kroppen på fødevarer?

Immunreaktioner er komplekse og kan involvere både det medfødte og det adaptive immunsystem. Ved en fødevareallergi producerer immunsystemet IgE-antistoffer, der reagerer mod bestemte fødevarer og skaber en hurtig allergisk reaktion. Fødevareintolerancer, derimod, kan involvere lavgradig inflammation og forsinkede symptomer, som ikke nødvendigvis er knyttet til immunsystemet.

Det er vigtigt at huske, at blodprøver ikke altid viser hele billedet, når det kommer til immunreaktioner mod fødevarer. Man kan have en fødevareintolerance uden at have forhøjede niveauer af IgG eller IgE-antistoffer i blodet. Derfor kan en udelukkelsesdiæt være en god metode til at forstå, hvordan kroppen reagerer på forskellige fødevarer.

Hvordan håndterer man fødevare reaktioner gennem ernæring?

Når man har identificeret fødevarer, som kroppen reagerer negativt på, kan det være nødvendigt at tilpasse kosten for at undgå symptomer og støtte kroppen i at få de næringsstoffer, den har brug for. Her er nogle strategier til at håndtere fødevare reaktioner gennem kosten:

  1. Undgå problematiske fødevarer: Hvis du har en bekræftet fødevareallergi eller intolerance over for en fødevare, er det bedst at undgå den helt eller minimere indtaget for at undgå symptomer. Mange mennesker med laktoseintolerance kan for eksempel tåle små mængder laktose eller vælge laktosefri produkter.
  2. Find alternative fødevarer: Når man udelukker bestemte fødevarer, er det vigtigt at finde alternativer, der opfylder de samme ernæringsmæssige behov. Hvis man undgår mælk, kan plantebaserede alternativer som mandelmælk, sojamælk eller havremælk være gode valg.
  3. Spis antiinflammatoriske fødevarer: For personer med fødevareintolerancer kan en antiinflammatorisk kost hjælpe med at reducere inflammation og støtte kroppens immunfunktion. Fødevarer som fed fisk, olivenolie, bær, grønne bladgrøntsager og nødder er fyldt med antioxidanter og sunde fedtstoffer, der kan modvirke inflammation.
  4. Tag probiotika og præbiotika: En sund tarmflora er vigtig for fordøjelsen og immunforsvaret. Probiotika (gode bakterier) og præbiotika (mad til bakterierne) kan hjælpe med at forbedre tarmens sundhed og reducere fordøjelsesproblemer. Probiotika findes i fødevarer som yoghurt, kefir og fermenterede grøntsager, mens præbiotika findes i fødevarer som løg, hvidløg, bananer og asparges.
  5. Vær opmærksom på skjulte ingredienser: Mange forarbejdede fødevarer indeholder skjulte ingredienser som gluten, laktose og konserveringsmidler, der kan skabe problemer for personer med fødevareallergi. Det er derfor vigtigt at læse ingredienslisten omhyggeligt og vælge fødevarer med enkle, naturlige ingredienser.

Frede Damgaards råd til håndtering af fødevare reaktioner

Som ernæringsterapeut og kostvejleder er det min erfaring, at der ikke findes én universel løsning, når det kommer til fødevare reaktioner. Hver krop er unik, og det er vigtigt at lytte til kroppens signaler og finde de metoder, der fungerer bedst for dig. Her er mine bedste råd:

  1. Lyt til din krop: Hvis du oplever symptomer som oppustethed, hovedpine, hudproblemer eller træthed, kan det være en god idé at overveje, om bestemte fødevarer kan være årsagen. Prøv at føre en maddagbog for at se, om der er sammenhæng mellem dine symptomer og bestemte fødevarer.
  2. Søg professionel vejledning: Hvis du har mistanke om en fødevareallergi eller -intolerance, er det en god idé at få vejledning fra en sundhedsprofessionel. Allergitest og blodprøver kan give nyttig information, men en kostvejleder eller ernæringsterapeut kan hjælpe med at tolke resultaterne og sammensætte en kostplan, der passer til dine behov.
  3. Prøv en udelukkelsesdiæt: En udelukkelsesdiæt er en effektiv måde at finde ud af, hvilke fødevarer du reagerer på. Fjern potentielle problemfødevarer i en periode, og genindfør dem én ad gangen for at se, hvordan kroppen reagerer.
  4. Fokus på antiinflammatorisk kost: En antiinflammatorisk kost kan hjælpe med at reducere symptomer og understøtte kroppens helingsproces. Prioritér fødevarer som fed fisk, grøntsager, bær og sunde fedtstoffer.
  5. Husk balancen: Selv hvis du skal undgå bestemte fødevarer, er det vigtigt at opretholde en varieret og næringsrig kost for at sikre, at kroppen får alle de nødvendige vitaminer og mineraler.

Ved at forstå kroppens reaktioner på forskellige fødevarer og justere kosten efter behov kan du opnå en bedre sundhed og livskvalitet. Fødevare reaktioner og fødevareallergier er komplekse, men med de rette værktøjer og viden kan du finde balance og opnå en kost, der styrker din krop og velvære.